46 Danmark Så har Vilnius Gedimino Rk været ude i et af de mange ældecentre der får glæde af de nye lune dyner. 485 danske dyner luner i Litauen Under en hyggelig snak om et igangvæ- rende projekt med indkøb af trykafla- stende madrasser til ældre i Litauen, spørger Knud: ”Mon de så ikke også mangler gode dyner?” Knud fra Odense City Rk forfølger tanken og taler med en klubkammerat, der er i sengetøjsbranchen. Vedkom- mende henviser os bl.a. til at spørge Danske Forenede Dampvaskerier (DFD), som ejer sengetøj, der lejes ud og returneres, når kontrakten med DFD slutter. En medarbejder hos DFD lover at forhøre om muligheden, men vender desværre tilbage med den besked, at der ikke var sengetøj lige nu, men hun vil være opmærksom på vores henvendelse. Opmærksom det var hun - for et par måneder senere bliver vi kontaktet om, at der nok var mulighed for adskillige dyner fra DFD’s lager i Skovlunde. I mellemtiden aftaler Anette fra Assens Rk gennem samarbejdet i ICC Danmark-Litauen med Faustas fra Vilnius Gedimino Rk, at de vil være ansvarlig for distributionen i Litauen. Dyner, puder og sengelinned skal ud- deles til mindst 7 institutioner for ældre og handicappede. Faustas har i sin klub et medlem, der har et opbevaringsfirma, så det hele kan stå tørt og godt, indtil det skal fordeles. Jette fra Horsens Vestre Rk, der også er medlem af ICC Danmark-Litauen, tilbyder, at klubben sammen med til- skud fra Rotary Danmarks Hjælpefond vil dække udgiften til transport. Jette har en klubkammerat med kendskab til transportbranchen, og som er behjælpe- lig med det praktiske omkring trans- porten. Knud og Anette besøger DFD-lageret i Skovlunde og møder den daglig leder af lageret. Hun ved nøjagtigt, hvad der er på hver enkel palle i det store lager, der bugner af returneret tøj, sengetøj, gardiner, duge og meget andet fra hotel- ler, restauranter og sygehuse. Hun er en ørn til at finde lækre dyner, puder og nydeligt sengelinned, som vi må overtage, så der samlet bliver sendt 485 dyner, 70 puder og 200-300 sæt sengelinned af sted til Litauen – 14 paller i alt – omhyggeligt pakket og klar til forsendelse. Hun fortjener en meget stor tak for sit engagement og sin entu- siasme gennem forløbet. Det er en fortælling, der illustrerer, hvordan de gode forbindelser i Rotary kan danne grundlag for et projekt, der luner på flere måder. DFD fortæller i øvrigt gerne om deres muligheder for at hjælpe andre og har bragt historien om Rotary og dynerne til Litauen i en blog på deres website upcy.dk. Tekst: Knud Skov, Jette Lund og Anette Løwert Knud Skov og Anette Løwert Rotary Norden nr. 6, 2021
Download PDF fil